adresse-ikon Stenstrupvej 27, L. Gudmindrup, 4573 Højby

tlf-ikon Telefon: 59 96 11 88

Jeg kan kontaktes på telefon:

59 96 11 88

GIM - psykoterapi med musiklytning

Ønsker du at gå i terapi hvor samtale kombineres med musik - hvor ord og tanker fylder lidt mindre og hvor dine sanser og følelser kan komme bedre frem og hjælpe dig til at finde balance og komme videre?

I klinikken tilbyder Charlotte Lindvang psykoterapi i form af Guided Imagery and Music (GIM)

GIM er en terapiform, hvor man lytter til musik, primært fra den klassiske genre, til at skabe indre oplevelser og indre billeder hos klienten. Dét som klienten oplever følges tæt af terapeuten, som støtter og guider processen.

GIM kan bl.a. anvendes

  • til at komme sig i forbindelse med belastninger og stress – her er der fokus på at anvende musikrejserne til at regulere nervesystemet, finde ro og eksempelvis skabe et indre billede af et trygt sted, således at klienten kan få kontakt med indre ressourcer og få kræfter til egenomsorg samt til at bearbejde stressfyldte oplevelser.
  • til mennesker i sorg hvor musikrejsen giver plads til sorgen og støtter klienten i at rumme følelserne. Samtidig kan klienten komme i kontakt med indre ressourcer og håb. Musikken kan skabe lindring i øjeblikket, og terapien kan medvirke til en dyb og meningsfuld proces, som klienten kan bære med sig - så sorgen bliver mulig at bære.​
  • til at dæmpe og håndtere angstfænomener. Her kan musikrejsen både hjælpe til at undersøge angstens ophav og bearbejde angstfyldte situationer samt give adgang til positive og opbyggende billeder samt indre styrke og ro.​
  • i palliativ omsorg (i eget hjem) med henblik på at forberede den terminale patient på den forestående afsked, dels ved at musikken kan virke afslappende og afledende og dermed smertelindrende, dels ved at musikrejsen nænsomt kan lukke op for eksistentielle og åndelige temaer og oplevelser.​
  • i skabende arbejde med mennesker, som ønsker større selvindsigt og øget adgang til kreative ressourcer og problemløsninger. Da musikrejsen foregår i lettere ændret bevidsthedstilstand kan der opstå nye personlige erkendelser og overraskende transformationer, herunder spirituelle og transpersonlige oplevelser.

En typisk GIM-session varer mellem 1,5 og 2 timer og består som oftest af fire faser. Klik på 'GIM-sessionens faser' ovenfor.

Du kan skrive krypteret, med sikker kommunikation, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Klik på linket nedenfor:

Send Besked

OBS: Når du klikker på 'send-besked' knappen ovenfor, åbner en krypteret kontaktformular. Dér kan du trygt skrive din besked.

I formularen bliver du bedt om at udfylde: 

Navn 

Mail-adresse 

Tlf-nr.

og din 'signatur'

Beskeden sendes derpå krypteret til min mail: info@bjarnekronborg.dk

Stedet og omgivelserne

​Psykolog Bjarne Kronborg ApS

​Stenstrupvej 27, L Gudmindrup 

4573 Højby​

CVR: 32274439 

Kontaktinformationer​

​Telefon: 59 96 11 88

E-mail: info@bjarnekronborg.dk