adresse-ikon Stenstrupvej 27, L. Gudmindrup, 4573 Højby

tlf-ikon Telefon: 59 96 11 88

Jeg kan kontaktes på telefon:

59 96 11 88

Parterapi v. Bjarne Kronborg​

Jeg tilbyder parterapi for par i alle aldre og livssituationer. Parterapi kan være gavnlig af mange grunde, og det er altid komplekse problemstillinger. 

Nogle par, der kommer i parterapi, har brug for inspiration, fordi forholdet er kørt fast, og der er behov for at genskabe liv og kontakt med kærligheden i forholdet. Der kan være fastlåste mønstre, som er blevet dårlige vaner, og som forhindrer, at de to kan mødes ordentligt på hjertets grund.

Seniorpar får en gang imellem brug for at redefinere deres parforhold efter arbejdslivets ophør, og vil gerne finde mening på en ny grund sammen i et frugtbart seniorliv.

Andre par, er gledet mere fra hinanden, og har fået svært ved at få øje på det fællesskab og den varme, som de kendte tidligere. De synes måske, de har fået ondt i forholdet, men mener alligevel, at der stadig er noget at kæmpe for. Men det er ofte svært at stoppe bebrejdelserne, som hele tiden risikerer at gøre afstanden større. Risikoen for at producere skyld er en fælde, der er svær at undgå.

​.

​Det sker for nogle par, at den ene part i kortere eller længere tid har udfordringer, der er større end ellers, og de udfordringer kan både være åbenlyse eller fortrængte. Ideen med parterapi er i disse tilfælde at blive klog på dynamikken i relationen, for at finde ud af om parterne efterhånden kan rumme forskellighederne, og finde vej til at tage ansvar for samlivet. Meningen er at skabe et fælles mål og et fælles ansvar for dette mål, så følelsen af samhørighed kan blive mere levende.

Atter andre par har måske været udsat for voldsomme traumer sammen. 

De har måske mistet et barn, med al den ubærlige smerte og afmagt det indebærer, og har svært ved at italesætte, hvad de føler, og lander måske i ulykkelig ensomhed ved siden af hinanden. 

Andre har gennemlevet alvorlig sygdom eller oplevet ulykker med chok og tab, hændelser som skaber voldsomt store livsforandringer, hvor parterne måske forholder sig forskelligt til krisen og sorgen og har svært ved at tale sammen om det. 

​Jeg arbejder i alle tilfælde eksistentielt og dynamisk med parrene og deres historie, med inddragelse af chok-forståelse, når det er nødvendigt.

​Du er velkommen til at kontakte mig, hvis I overvejer parterapi og ønsker at høre mere om, hvordan I kan komme videre.

Du kan skrive krypteret, med sikker kommunikation, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Klik på linket nedenfor:

Send Besked

OBS: Når du klikker på 'send-besked' knappen ovenfor, åbner en krypteret kontaktformular. Dér kan du trygt skrive din besked.

I formularen bliver du bedt om at udfylde: 

Navn 

Mail-adresse 

Tlf-nr.

og din 'signatur'

Beskeden sendes derpå krypteret til min mail: info@bjarnekronborg.dk

Stedet og omgivelserne

​Psykolog Bjarne Kronborg ApS

​Stenstrupvej 27, L Gudmindrup 

4573 Højby​

CVR: 32274439 

Kontaktinformationer​

​Telefon: 59 96 11 88

E-mail: info@bjarnekronborg.dk