Charlotte Lindvang arbejder som musikterapeut i klinikkens lokaler. Hun er lektor Ph.D. ved Aalborg Universitet.
Musik kan vække minder og følelser. Det er almindeligt at musik kan sætte os i en speciel stemning, eller at musikken kan virke opkvikkende eller beroligende.
Brug af musik i terapi giver en særlig mulighed for at komme i kontakt med dybereliggende følelser og for at udtrykke følelser.
Musikterapi er en terapiform, hvor musik og lyd indgår og kombineres med samtale efter evne og behov, og som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation.
Musikterapien formår ofte at åbne op til sider i bevidstheden, som vi ikke umiddelbart har adgang til.